SameSame-ButDifferent.dk
   ≡ 
Adressen er nem at huske: ssbd.dk – klik ind på siden, for Thailands-viden...

Historie og kultur:

Lidt om penge-baht:
En plus en er ikke to i amazing Thailand…

2. juli 2023

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor de thailandske penge hedder baht og guld også vejes i baht?

På billedet står jeg med 1 baht i hver hånd, henholdsvis en 1-baht mønt og en 1-baht 24-karat guldlænke – same-same, but different – de var engang lige, men i skrivende stund skal der flere end 30.000 mønter, som den i min ene hånd, til at opveje guldet i min anden hånd.

Og hvis du troede, at det gamle britiske pengesystem – med 12 pence til 1 shilling, som der så skulle 20 af til 1 pund, altså 240 pence – var kompliceret, så får du nærmest brug for en matematisk lommeregner, for at klare amazing Thailands tidligere pengesystem. Et engelsk pund stammer for øvrigt fra sølvvægten af 240 pence, thailandske baht stammer også fra vægt, men den er en anelse mere kompliceret end det enkle engelske system. Læs mere her og glæd dig over nutidens simplificerede satang og baht.

Og for lige at få definitionen med, så er 1 baht lig med vægten af 768 riskorn, hvilke svarer til 15 gram – og skal vi tage det pedantisk, så er det helt præcist 15,244 gram – så er den vist på plads. Thai guld er typisk 23 karat eller 96,5 procent rent guld, så 24-karat guldvægten er faktisk kun 14,71 gram, resten er sølv og bronze.

Udtrykket "baht" kendes tilbage fra 1384 og stammer fra khmer-vægtsystemet, altså nutidens Cambodja. Som pengemål er baht anvendt siden Sukothai-riget – der eksisterede fra 1351 til 1767 – og nu gælder det om, at holde tungen lige i munden, for her kommer lidt matematik.

Hvorfor 768 riskorn er lig med 1 baht skyldes – ifølge forfatteren Simon de La Loubères bog fra 1691 om kongeriget Siams historie – at enheden "clam" er vægten af 12 hele riskorn, og der går 64 clam-vægtenheder til 1 baht, da sølvmønten fottang vejer 8 clam, og der går 8 fottang til 1 sølv-tical. Tical er et gammelt udenlandsk navn for baht.

Sukothaierne brugte nemlig sølv-baht – hvilke svarer til 1/16 guld-baht – og da man kunne købe ret meget for en sølv-baht, var den naturligvis opdelt i mindre enheder, hvor hver enhed var det halve af den foregående. Således blev det til ½-baht, ¼-baht, 1/8-baht, 1/16-baht, 1/32-baht og så videre. Hver enhed have sit eget særskilte navn og da den mindste enhed var 1/6400 – den hed for øvrigt "bia" – så var der en god del navne, at skulle huske.

1/6400 sølv-baht med navnet bia svarede til den tidligere penge-enhed, 1 kauri-skal – der på thailandsk hedder "bia" – muslingeskaller blev nemlig brugt som penge før baht'en kom til, og dem skal der principielt så veksles 102.400 stykker af, for at få 1 guldbaht.


Kauri-muslingeskaller, en tidligere penge-enhed.
(Foto: Bin im Garten, Wikimedia Commons.)

Hvis man i gamle dage var velhavende, var der også lidt navne at huske den anden vej, for der fandtes såmænd også 2, 4, 8, 16 og så videre sølv-baht i opadstigende rækkefølge. Den største enhed var dog 4 guld-baht – og den hed naturligvis "chang", der som bekendt for de fleste betyder elefant – og den udgjorde værdien af 64 sølv-baht. Guld-baht fandtes tillige i halverende værdier ned til 1/32, som svarede til ½ sølv-baht.

Den første baht-mønt blev præget i 1860. Før den tid var penge et kort stykke sølv, der var tykkest på midten og derefter bøjede indad i tyndere ender, som en slags ringform. Sådanne sølvstykker hed "phot duang" og var stemplet med identifikationsmærker, for at vise pålydende værdi. Phot duang kom også i mindre størrelser. Da de første europæere ankom til Ayutthaya, kaldte de dem kuglepenge, da mønterne lignede en kugle fra et forladergevær.


Phot duang sølvstykker.
(Foto: Expat life in Thailand.)

Phot duang kom også i mindre størrelser. Da de første europæere ankom til Ayutthaya, kaldte de dem kuglepenge, da mønterne lignede en kugle fra et forladergevær.
(Foto: Expat life in Thailand.)

Da de mere praktiske mønter kom til, var der foruden guld-baht og sølv-baht, tillige kobbermønter. Alle de forskellige værdier af baht-fraktioner havde egne navne som for eksempel att, salung, solot og fuang.


1 salung, det vil sige ¼-baht, mønt fra 1869.
(Foto: cgb.fr, Wikimedia Commons.)

Heldigvis introducerede prins Jayanta Mongkol, en halvbror til kong Chulalongkorn, Rama V, decimalsystemet, som blev indført i 1897, hvor 100 satang svarer til en baht. De første mønter med værdier på 1, 2½, 5, 10 og 20 satang blev præget samme år, hvorefter de andre brøkmønter, med forskellige navne, langsomt forsvandt. I dagligt thai-sprog betyder ordet "satang" blot "penge".

Pengesedler dukkede første gang op i 1851 med værdier på 1/8, 1/4, 3/8, 1/2, og 1 ikke "baht" men "tical", som var navnet trykt på sedlerne. Udlændinge kendte dengang den siamesiske valuta som "tical" – Siam var det tidligere navn for Thailand. Fra 1892 blev der udstedt 1, 5, 10, 40, 80, 100, 400, og 800 tiscal-sedler, og de blev også kaldt for "baht" i thai-teksten. Helt frem til 1925 bibeholdtes navnet tical på pengesedlerne. (Foto #6 viser et frimærke på 40 tical skrevet med latinske bogstaver, i thai-skriften står der 40 baht.)


Udlændinge kendte den siamesiske valuta som "tical" – Siam var det tidligere navn for Thailand – her et frimærke på 40 tical skrevet med latinske bogstaver, i thai-skriften står der 40 baht.
(Public domain.)

I mange år blev der udstedt 1, 5 og 10 baht papir-pengesedler, men de blev langsomt udfaset og erstattet af mønter, der havde en meget længere levetid.


1 baht pengeseddel fra 1948.
(Foto: Auckland Museum, Wikimedia Commons.)

Den lille 1-baht mønt jeg holder på første foto er ikke meget værd i dag. Jeg bor ved stranden og de fleste ved, at saltvand hurtigt kan få uædle ting til at korroderer. Mine 1-baht mønter ruster, hvis jeg ikke bruger dem hurtigt nok, så i dag er mønternes guld eller sølv tilsyneladende erstattet med noget, der i stedet indeholder jern – sidste anvendelsesdato for 1-baht'en i min anden hånd er derimod nærmest uendelig, den 1-baht ruster nemlig ikke.

Og få lige at få inflation med i billedet – det sidste, nedenunder – så synes dagens inflations kurs for kauri-skaller at være 7½ baht, da jeg kan få 20 skaller på snor for 150 baht på et aftenmarked. Vel at bemærke, at det er moderne penge-baht, som jeg nævner. Alternativt kan jeg vælge "mining" – det hedder det i nutidssprog, når man selv graver penge frem, for eksempel bitcoins – og gå ned på stranden og grave nogle kauri-skaller frem i sandet. De er for øvrigt sjældne i forhold andre skaller, så værdien af mining-arbejdet taget i betragtning, er værdien på 7½ baht nok en rimelig markedspris. Da der skal 102.400 kauri-skaller til 1 baht guld, så er nutidens inflatoriske guldværdi 768.000 baht for 1 baht guld, hvis der betales i indkøbte kauri-skaller til dagskurs. Jeg foretrækker så lidt over 33.000 af de halvrustne mønter, næste gang jeg investerer opsparingen i 1 baht guld…


Du kan kommentere denne artikel, hvis du er medlem af Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, ved at klikke her.

Se også:



Aktuelt…

Seneste tilføjelser…

Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land

 308

Alle artikler og fotos er af Per Meistrup, med mindre andet er angivet.
✉ Kontakt Per Meistrup
SameSame-ButDifferent.dk
© 2025 All content is subject to copyright.
© 2025 Alle rettigheder forbeholdes.
Denne side bruger kun nødvendige cookies og gemmer ingen data.
© Power Media Production - version:22-09-2025.