Adressen er nem at huske: ssbd.dk – klik ind på siden, for Thailands-viden...
Om at flytte til og bo i Thailand:
Ligesom fastboende i Danmark skal registreres i Folkeregisteret, skal thailændere registreres i en Husbog – same-same, but different – den mulighed har vi fastboende udlændinge også i vid udstrækning. Der kan være nogle fordele for dig, ved at have en registreret adresse, for eksempel i forhold til bankkonto og kørekort samt den årlige opholdsforlængelse.
Hvad er en Husbog?
Ethvert hus eller hjem i Thailand er udstyret med en blå Husbog, en blå bog hvori hjemmets adresse er angivet på første side, og på de følgende sider, hvem der bor i hjemmet. Husbog hedder "tabien ban" (ทะเบียนบ้าน) på thailandsk og den er et Thor.Ror.14-dokument (ท.ร.14). Selvom der ikke er registreret nogen fastboende på adressen, findes husbogen stadig, men siderne efter adressen i så fald er tomme.
Husbogen kan gives når byggeriet er 80 procent færdigt og ved samme lejlighed får huset et nummer. Der er dog ikke noget for os udlændinge forståeligt system i husnumrene – mit hus er nummer 195, naboerne har 200-numre på den ene side, mens den anden side er en ubebygget grund uden nummer. Nummer 194 og 196 ligger langt væk. Det er derfor du normalt vil blive spurgt om en tegning, et kort, en rute-beskrivelse eller koordinater, hvis andre skal finde dit hjem.
Hvis du har købt en lejlighed i Thailand – udlændinge kan godt eje en lejlighed indenfor 49/51 kvoten – vil du have modtaget en blå Husbog sammen med skødet. Det samme er tilfældet, hvis du er husejer – udlændinge kan godt eje et hus, men kan normalt ikke eje jorden under huset. Som udlænding kan du godt blive optaget i hjemmets Husbog, men da den blå Husbog er forbeholdt thailændere – samt udlændinge med permanent opholdstilladelse – skal vi andre registreres i en speciel gul Husbog for udlændinge, en sådan er et Thor.Ror.13-dokument (ท.ร.13).
Jeg har således to husbøger – som det fremgår af billedet øverst – en blå for hjemmet og en gul for mig selv.
Hvorfor er en husbog en fordel?
Fordelen er, at du har bevis for en adresse, samt at du kan få et thailandsk ID-kort, som er et Barbie-lyserødt for os "aliens" (udlændinge).
Med et Thai ID-kort har du samme billede-legitimation som thailændere og i nogle tilfælde endda adgang på samme vilkår, hvis der er såkaldt "dual pricing", det vil sige en højere pris for udlændinge.
Det vil også sige, at du får et thailandsk personnummer – hvis du ikke allerede har fået et i forbindelse med arbejde og indkomstskat – hvilket tillige er dit såkaldte TIN (Tax Identification Number), som blandt andre din bank og pensionsinstitut fremadrettet vil bede om. Du skal dog muligvis stadig en tur forbi det lokale toldkontor og registreres for indkomstskat.
Du vil ofte støde på, at skulle dokumentere din adresse. Det første skridt er altid, at sikre sig, at en TM30-anmeldelse er indgivet til det lokale immigrationskontor. Det er nøjagtigt det samme, som gælder i Danmark, hvor alle hoteller skal rapportere udlændinge og deres pasnummer. Det er husværtens opgave – det vil sige hotellet og i mange tilfælde din udlejer, hvis du lejer noget – men det kan også være din egen opgave, hvis du langtidslejer en lejlighed eller hus, da du så selv bliver "vært". Har du venner hjemmefra eller andre udlændinge på besøg i gæsteværelset, skal du anmelde dem på en TM30-formular indenfor 24 timer efter ankomst, hvilket heldigvis i dag kan gøres online.
Hvis du ikke har en Husbog – og dermed heller ikke er ID-kort – skal du en tur på det lokale immigrationskontor og anmode om et brev med bekræftelse på din adresse, hver gang du for eksempel åbner en bankkonto, skal have eller forny kørekort, købe og registrere et motorkøretøj eller skal etablere virksomhed. Mange immigrationskontorer beder om et mindre gebyr på typisk 500 baht, for at bekræfte din adresse.
Desuden er det en anelse nemmere, når du skal forlænge dit årlige ophold og dokumentere din bolig, hvis du er registreret i boligens Husbog.
Hvordan bliver man registreret i en Husbog?
Thailand er et stort land, sammenlignet med Danmark, og de enkelte provinser har udstrakt grad af selvstyre. Derfor kan fremgangsmåden for, at blive optaget i en Husbog være ret forskellig. Det kan det generelt være med mange ting i forhold til myndighederne, for eksempel kan proceduren for 1-årig opholdsforlængelse også variere en del fra provins til provins.
Du kan i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand se kommentarer fra andre gruppe-medlemmer, med erfaring fra deres område – del også gerne selv dine erfaringer i kommentarer.
Generelt skal du bruge:
Tjek først, hvad der forlanges i det område, hvor du bor. Det er tessa ban-distriktskontoret, som udsteder husbøger, det samme kontor, hvor man søger om byggetilladelse. Nogen stedet ligger tessa ban-kontoret sammen med amphor-distriktskontoret – det er der, hvor man får ID-kort og betaler indkomstskat – andre steder kan de to kontorer være fysisk adskilt, det er for eksempel tilfældet, hvor jeg bor.
Foruden den nævnte dokumentation, kan du blive bedt om at medbringe to vidner, til at bekræfte hvem du er. Der kan bedes om, at et vidner skal være en nabo og, at et vidne skal være en offentligt ansat. Desuden skal du interviewes på tessa ban-kontoret. Du skal selv medbringe en tolk, hvis du ikke taler thailandsk.
Som nævnt kan der være store forskelle. I nogle fora nævnes det, at man bare fik en gul Husbog med knap nok de nævnte dokumenter, mens andre skal medbringe vidner og igennem et forhør. Jeg skulle sidstnævnte og proceduren var noget i retning af, hvorledes anmodning om permanent opholdstilladelse beskrives. Jeg skulle dog ikke bevise sprogkundskaber i thailandsk – måtte benytte tolk – og jeg skulle heller ikke afsynge nationalhymnen a capella. Sidstnævnte skal Tassa Ban-personalet priser sig lykkelig over…😉
Officiel oversættelse af rejsepas
Det er navnesiden i dit rejsepas, der skal oversættes. Dit navn bliver transskriberet til thailandske tegn. Da disse er lydskrift, er det vigtigt, at du lader et par fremmede læse og udtale dit navn, det skal helst klinge korrekt. Et dansk navn udtales i mange tilfælde forskelligt af en dansker og en englænder, sidstnævnte er måske oversætterens udgangspunkt.
Hvis du er gift eller har stiftet familie i Thailand eller har registreret en virksomhed, så har du angiveligt allerede en officiel oversættelse af dit pas.
Nogen steder forlanges det, at pas-oversættelsen kommer fra ambassaden, som samtidig skal lave en certificeret fotokopi af navnesiden. Du kan læse mere om, hvad den danske ambassade kan hjælpe med, og hvad det koster, på dens hjemmeside under "Attester". Efterfølgende skal dokumentet verificeres gennem det thailandske udenrigsministerium (MFA, Ministry of Foreign Affairs). Sidstnævnte koster et lille gebyr. Det kan normalt godt ordnes med EMS – ekspres-post – hvor du efter forudgående aftale sender dokumentet og ministeriet sender det tilbage med EMS. Ellers kan du indlevere dokumentet om formiddagen inden klokken 10 hos ministeriet i Bangkok og hente det om eftermiddagen.
Andre steder er det tilstrækkeligt af oversætteren er autoriseret. Sidstnævnte var tilstrækkeligt i mit tilfælde. Jeg fik fire sider med oversætterens autorisation og certifikater, en side med oversættelse og en stemplet fotokopi af passets navneside. Du betaler for oversætterens uddannelse og certifikater, så beløbet kan godt blive nogle tusinde baht. Jeg betalte 6.000 baht – svarende til omkring 1 time og dermed mindstepris på ambassaden – så en thailandsk tusse pr. A4-side.
Vidner, interview og husbog
Jeg skulle medbringe de to vidner. Jeg fik en aftale med en nabo og med vores poo yai ban (head of village / landsbychef), som måtte antages at være offentligt ansat.
Mit interview varede omkring et kvarter, hvor min kæreste fungerede som oversætter. Jeg skulle først oplyse forældres navne, som begge skal angives i husbogen.
Derefter blev jeg blandt andet spurgt om, hvorfor jeg var kommet til Thailand? Om hvorfor jeg ville opholde mig her? Om jeg kunne lide at være her? Og om hvilken religion jeg havde?
En gul Husbog udstedes med det samme, når dokumentation og eventuelt interview er godkendt. Årsagen til, at jeg har to husbøger er, at jeg ejer mit hus. Derfor er min "status" i den gule Husbog registreret som "vært", ellers vil der stå beboer. Som husejer og dermed vært, var det allerede mig, der skulle møde personligt på tessa ban-kontoret og godkende, hvis en thailænder skulle optages i den blå Husbog. Dette var tilfældet for både min kæreste og vores datter.
< Tilbagefor normal.
ID-kort
Efterfølgende ansøgning om ID-kort foregår på amphor-ditriktskontoret. Du skal angiveligt have et bekræftelses-brev med fra tessa ban-kontoret, for at kunne søge om ID-kort for udlændinge. Jeg skulle igen svare på nogle spørgsmål i forbindelse med udstedelse af mit kort, blandt andet om min religion. Da man ikke havde lyserød film på lager, skulle jeg komme tilbage en måneds tid senere og hente mit kort.
Jeg har nu en gyldig billedlegitimation i stedet for, at skulle gå rundt med et rejsepas – det er faktisk påkrævet – et thailandsk kørekort, kan dog ofte også bruges som billedlegitimation. Husk, at du skal have thailandsk kørekort, hvis du opholder dig længere end tre måned ad gangen og samtidig er fører af et motorkøretøj.
Mit næste 5-årige thailandske kørekort blev udstedt med mit thailandske ID-nummer i stedet for dansk pasnummer, så nu behøver jeg ikke skifte kørekort, næste gang jeg får nyt dansk pas.
Ud over at livet bliver en anelse nemmere rent administrativt, så er der også lidt følelse med: Jeg føler mig nemlig en smule mere accepteret som fastboende…👍
Du kan kommentere denne artikel, hvis du er medlem af Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, ved at klikke her.
Aktuelt…
Seneste tilføjelser…
Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand.png)
, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land…
307
Farang_Gurdia_h512.png)