Om partner, ægtefælle og samliv i Thailand:

Hvad koster et skolebarn i Thailand…

Offentlig landsbyskole, hovedbygning med flagstang, som er en vigtig ingrediens, hvor eleverne mødes om morgenen til ceremoni og flaghejsning.

En del af os stifter enten familie hernede eller får et barn eller flere med i husholdningen, når en indfødt partner flytter ind. Både et fælles barn og et tilført barn kan blive en del af økonomien, og i den forbindelse kan det være interessant at vide, hvad en sådan tilføjelse til husstanden må forventes at koste.

• Indledning
• Det thailandske skolesystem
• Den offentlige thailandske skole
• Privatskole
• Fotos
• Mellemskole
• Den dyre skoleløsning
• Dansk sprog og videre skolegang i Danmark
• Summa sumarum

Mine fotos i artiklen viser lidt fra de forskellige typer skole – offentlig gratis skole, privat English Program skole og international skole – og ikke mindst forskelle, samt lidt om kultur i forbindelse med skolegang.

På et ret tidligt tidspunkt, da jeg overvejede at flytte til Thailand, læste jeg om en danskers erfaringer – de var faktisk ret negative – hvor han skrev, at skole kostede 100.000 om året. Selv om han talte meget i kroner, var jeg overbevist om, at de 100.000 for skole måtte være i baht. Jeg blev desværre sidenhen klogere.

I Danmark siges det ofte, at et barn rundt regnet koster 1 million kroner – og det på trods af gratis skole og en række forskellige tilskud – med lidt mere research regnede jeg mig frem til, at jeg kun ville have råd til én arving, da et barn i Thailand ville koster mig 5 millioner baht, og det kom faktisk til at passe ganske godt.

Nu er penge en relativ størrelse. Mange thailændere kommer knap i nærheden af 5 millioner baht i løbet af de 18 år, det tager et barn at vokse op. Så naturligvis kan et barn i Thailand koste mindre, men det kan altså også koste mere, endda en hel del mere, så de 5 millioner baht er ikke skudt helt ved siden af, som et udgangspunkt, hvis man vil give sit barn en rimelig skolegang med efterfølgende mulighed for uddannelse.

Det thailandske skolesystem

Det thailandske skolesystem består af 15 års gratis skolegang, begyndende med børnehaveklasserne K1-K3 (K = Kindergarten, på thailandsk: Anuban), grundskole (primary) P1-P6 (P = Prathom), mellemskole (lower secundary) M1-M3 (M = Matthayom) og gymnasium (higher secundary) M4-M6.

Skoledagen er relativt lang, ofte fra 8 morgen til hen mod 4 eftermiddag, som med skolebus kan blive fra klokken 7 eller tidligere til omkring klokken 5 eftermiddag, 5 dage om ugen. Mange skoler og lærere vil desuden både anbefale og tilbyde ekstraundervisning – det er helt normalt i Thailand – det koster så også lidt ekstra.

Skoleåret er opdelt i to terminer. Den første løber fra begyndelsen af maj til slutningen af september og den anden fra midten af oktober til slutningen af februar eller midten af marts.

Marts og april er lang sommerferie og tillige de varmeste måneder.

Thailandske skoler fokuserer meget på kultur, så musik og dans udgør en del af skoletiden, ej at forglemme "sports dag", foruden det nationale med daglig flagceremoni og den ugentlige "scout/guide"-dag, hvor drenge bærer spejderuniform og piger guideuniform. Der vil også være en del arrangementer, hvor det forventes at forældrene møder op, blandt andet til "fars dag", i forbindelse med afdøde kong Bhumibols fødselsdag, og "mors dag", i forbindelse med dronningemoder Sirikits fødselsdag. Hvis du syntes, at der bruges for meget tid på alt muligt andet end matematik, videnskab og sprog, så er svaret, at du ikke forstår thailandsk tankegang (the Thai way of thinking).

Offentlige thailandske skoler har ikke det bedste ry og thailandske skolebørn ligger i den nederste halvdel af den internationale PISA-test (Program for International Student Assessment), der inkluderer omkring 80 lande. Derfor kan det være værd at overveje, om der findes lidt bedre private alternativer. Til sammenligning ligger Danmark over OECD-gennemsnittet i øverste halvdel, Kina og Singapore ligger i top.

Den offentlige thailandske skole

Den mindst omkostningskrævende version – og den kan være interessant for de, som måske skal hjælpe med et thailandsk barns opvækst og skole – vil være en gratis offentlig skole, der dog ikke er mere gratis end, at bøger og uniform samt eventuel skolebus stadig skal betales. Det kan nemt løbe op i et sted mellem 10.000 og 20.000 baht om året.

Hertil kommer, at det er kutyme at et skolebarn får omkring 40 baht – eller lidt mere – med om dagen i lommepenge til mad og snacks. Det bliver omkring yderligere 10.000 baht om året.

Desuden tilkommer almindelige leveomkostninger, hvor mindstemålet nok vil være 3.000 baht om måneden i en landsby, måske nærmere 5.000 baht med det hele. Det er yderligere i omegnen af 36.000 til 60.000 baht om året.

Det bliver i alt 75.000 til 90.000 baht – lidt plus/minus – så hvis der regnes med de mulige 15 års gratis skolegang bliver det tilsammen et sted mellem 1.140.000 til 1.350.000 baht.

Fortsættes der ikke i gymnasium – M4 til M6 – vil der ofte i stedet blive tale om noget faguddannelse, der både kan være gratis, men også kan koste både undervisningsafgift og ophold.

Hertil kommer de cirka 3 år før skolegang, som bliver yderligere omkring 100.000 til 180.000 baht, foruden de senere ekstra udgifter, der ofte er forbundet med teenager-alderen.

Det lavest mulige budget for et barn vil efter mit skøn ligge omkring 1,2 million baht fra 0 år til 18-års alderen, mere realistisk i omegnen af 1,5 million baht. Det bliver gennemsnitligt mellem 67.000 og 83.000 baht om året.

Nyhedsmediet Thai PBS, der svarer til danske DR, kom i februar 2023 frem til, at i gennemsnit skal forældre bruge fra 500.000 baht til 2 millioner baht for at opdrage et barn, mens den gennemsnitlige husstandsindkomst over hele landet er 26.000-28.000 baht om måneden. Hvis du vil sende dine børn til en international skole eller en skole med engelske programmer (EP-school), skal du helt sikkert bruge meget mere end det. Vil du give dit barn en fornuftig skolegang, så vælger du en privatskole i stedet for en offentlig skole, det gør thailændere også, hvis de på en eller anden måde har råd til det.

Privatskole

Ofte begyndes med et år eller to i "nursery" – dagpleje – hvor barnet forberedes til skole gennem leg, med indlæring af tal og bogstaver, inklusive de 44 thai-tegn for konsonanter foruden de 25 vokaler. Det koster mellem 3.000 og 5.000 baht om måneden, så det bliver omkring 50.000 baht ekstra om året.

En privatskole vil normalt være en EP-skole – EP står for English Program, altså EP-School – eller blot kaldt bilingual-skole, altså tosproglig. Der findes enkelte tysk- og fransksprogede skoler, men mig bekendt ingen skole med dansk som fremmedsprog.

Privatskoler koster typisk fra 30.000 baht om året og op mod 200.000 baht for de bedste EP-skoler, som er baseret på Cambridge-undervisning og med indfødte engelsklærere. Højere pris er også begrundet med en lavere klassekvotient, ofte cirka 15 elever i stedet for omkring 30 elever i offentlige skoler og de billigere privatskoler. Er der søskende i samme skole, er der normalt 10 rabat for søskende. Hertil kommer det løse, såsom bøger og uniformer samt eventuel skolebus, foruden nogle omkostninger til årlig udflugt og andre arrangementer.

EP kan være en fin løsning for de 3 år med børnehaveklasse, K1-K3, og de 6 års grundskole, P1-P6, en løsning mange middelklasse-thailændere også vælger. EP-skoler følger i store træk den thailandske læseplan, men en del af undervisningen foregår i stedet på engelsk.

Jeg valgte en EP-skole med Cambridge-undervisningsmateriale og indfødte engelsktalende lærere til de fag, der foregik på engelsk. Selv om skolen var bilingual, blev der tillige undervist i kinesisk. Det kostede mig i gennemsnit knap 150.000 baht om året – der kan være lidt rabat, hvis man forudbetaler et helt år, den udnyttede jeg – så de 9 år med børnehaveklasser og grundskole løb op i omkring 1,3 millioner baht.

Lidt fotos

Privat EP-skole, hovedbygning og indgangsparti.

International skole, hovedbygning og indgangsparti.

International skole i Bangkok, hovedbygning og indgangsparti til en af landets dyreste privatskoler.

Klik/tryk på billede for stor visning, brug < Tilbage for normal.

---

Man går meget op i karakterer og eksamen, fra helt små klasser. Her et 2. klasses (P2) årsafslutnings eksamens-skema på en privat EP-skole med Cambridge-læseplan.

Klasseværelsefløj i offentlig skole.

Klasseværelsefløj, P1-P6 i privat EP-skole.

Klasseværelsefløj og legeplads, Y2-Y6 i international skole.

Klasseværelse i offentlig skole.

Klasseværelse i offentlig skole.

IT-klasseværelse i privat EP-skole.

Musik-klasseværelse i privat EP-skole.

Motionsområde i offentlig skole.

Motionsområde i international skole.

Svømmeundervisnings-bassin i privat EP-skole med de mindste elevers legeplads i baggrunden.

Svømmeundervisnings-bassin i international skole.

Fodboldbane på offentlig skole – fodbold er foruden thaiboksning at betragte som nationalsport.

Fodboldbane på privat EP-skole.

Fodbold- og sportshal i international skole.

Kantineområde i offentlig skole.

Kantineområde i privat EP-skole. Foto er fra en forældredag, hvor forældre får serveret det samme, som der normalt serveres for børnene.

Kantineområde i en international skole.

Lunch (frokost) gøres klar i privat EP-skole.

Lunch-buffet i en international skole.

Børn i skoleuniform, her ved en ceremoni foran flagstangen på "mors dag".

Spejderuniform anvendes én dag om ugen i P1-P6, her min datter i guide-uniform. Drengene er scout (spejder), pigerne er guide.
Spejderuniformen til drenge har rødder tilbage fra Den Siamesiske Revolution I 1932, hvor enevældet blev afskaffet. Efter den, fik de studerende tillige militær træning fra klassetrin Mathayom 2, svarende til 8. klasse, og skulle derfor bære khaki-farvet uniform og en hat med emblemet: "Vi elsker vores nation mere end vores liv".

Kongehuset betyder meget og er med alle steder. Forældrearrangementer begynder ofte med, at man rejser sig mens kongehymnen spilles, efter der er tændt lys ved fotografier og phan phum – også kaldt "phan phumthong - phum ngern" eller " phan phum ngern phan phumthong" – en slags æg-lignende blomstersymbol til velsignelse. Phan phum – "som tilbeder den tredobbelte perle på vigtige dage i buddhismen" – bliver brugt til ceremonier, for at vise taknemmelighed til ånd eller mennesker, og for at præsentere respekt.

Kongehuset er vigtig i thailandske skoler, her børn i parade ved en sportsdag. Både private skoler og internationale skoler er normalt repræsenteret på årets sportsdag, der godt kan vare et par dage.

Ligeså er det thailandske flag – Thong Trairong, der betyder "tre farver" – farverne symboliserer rød for land og folk, hvid for religion og blå for kongehuset. Her er det børn i en sportsdag-parade. De blå-gule faner symboliserer kongehuset.

Dans og musik er en væsentlig del af den thailandske kultur, også i skoleundervisningen. Der kan bruges meget tid med at forberede en sportsdag-parade og det forventes ofte, at forældre anskaffer nødvendig påklædning eller uniformer til deres børn.

Dimission er en vigtig begivenhed, selv når børnehaveklassen fuldføres, og der udstedes fornemme eksamensbeviser og tages obligatoriske fotos, men så har især forældre en mulighed for at erindre det store øjeblik – og ja, det er mig og min datter, sammen med min søde kæreste.

Mellemskole

Efter P6 vil thailændere, der har råd til en god privatskole, ofte sende deres børn på kostskole og helst i en større by eller Bangkok. Valg af den rigtige skole er vigtig for thailændere, da den kan være adgangsbillet til senere højere uddannelse.

Nogle drenge sendes til et militærakademi – det gør man vist også en del i USA, du er angiveligt stødt på navnet West Point – så de har en god indfaldsvinkel til en militær-karriere. Det er noget med social status, fortalte min datter mig, man skal helst blive noget indenfor militæret eller uddannet som læge eller advokat. Succesfuld iværksætter og forretningsmand – eller forretningskvinde – tæller naturligvis også med i social status, på grund af den medfølgende rigdom.

Enkelte thailændere og mange blandede par vil i stedet sende barnet videre i en international skole, hvilket også var mit valg. Det bliver typisk en Cambridge-certificeret skole afsluttende med en IGCSE-eksamen. P6 svarer til international Y7 (Year 7), da Y1 er kindergarten i en international skole, tilsvarende thailandsk K3. Der bliver en kløft i skolegangen ved skift fra thailandsk skoleår, der slutter omkring 15. marts, til internationalt skoleår, som begynder omkring 1. september og varer til midten af juli.

IGCSE - International General Certificate of Secondary Education – er en 4-årig sekundær skole, Y8 til Y11. Internationale skoler koster mere end EP-skoler, blandt andet på grund af Cambridge-certificeringen. Mange skoler beregner i omegnen af 400.000 baht om året, som er opdelt i 3 terminer og betales pr. termin, så hvis du ser en ret lav pris, er det ofte pr. termin, så den skal ganges med tre for et helt år. I området hvor jeg bor, er der heldigvis flere internationale skoler og dermed lidt konkurrence, så man kan finde noget rigtigt fornuftigt til i alt under 300.000 baht om året. 4 års international skole vil typisk koste mellem 1,2 millioner og 1,8 millioner baht, hvis man undgår de dyreste.

Klik/tryk på billede for stor visning, brug < Tilbage for normal.

---

Y10 (9. klasse), international skoles IGCSE-skema.

Vi er nået til 16-års alderen, så hvis der summeres med 16 x 60,000 baht i almindelige årlige leveomkostninger, det bliver 960.000 baht, plus 100.000 baht for dagpleje, 1,3 millioner baht for EP-grundskole og 1,2 millioner baht for Cambridge-IGCSE, så er vil allerede oppe over 3,5 millioner baht, der nemt kan blive til 4 millioner eller mere – forglem ej at regne en laptop eller iBook, en iPad og et par iPhone med i iPay-budgettet, når teenager-alderen indfinder sig, foruden udgifter til diverse mærkevarer, ferier og andre oplevelser.

Jeg kom til at ligge på omkring 4,5 millioner baht – når et par uddannende udlandsrejser til både Sydøstasien og Europa blev medregnet – desuden smutter der nemt en anelse med her og der ved siden af, når pigebarnet ser på farmand med store bedende øjne – hmm, det må hun have arvet fra sin mor…😉

Den dyre skoleløsning

Den dyre skoleløsning er, at vælge international skole fra begyndelsen, startende med "Early Years" YE1-YE2 – svarende til K1-K2 – og videre med Y1 (Year 1) som børnehaveklasse og op til Y11, hvilket er Cambridge IGCSE-niveau. Y1-Y11 kan minde om dansk skole med børnehaveklasse og op til 10. klasse, men nok en lidt mere krævende afgangseksamen.

Typisk koster en international skole i omegnen af 400.000 baht om året og opad, de billigste koster knap 200.000 baht, mens de dyreste ligger fra omkring 600.000 baht til 1,1 million baht om året, plus det løse og et depositum, som kan være op til et par hundred tusinde baht. Nogle skoler har tillige et indskrivningsgebyr på omkring 100.000 baht.

Vær opmærksom på, at skolerne kan liste deres priser pr. termin (per term), som der er tre af, på et internationalt skoleår, dog kun to i eksamensår (Y11 og Y13), men der tilkommer så i stedet eksamensgebyr.

Samlet vil internationale skoleomkostninger op til IGCSE-niveau – Y11 – typisk ligge fra omkring 5 millioner baht og op i omegnen af 12 millioner.

Thailandsk kultur betyder meget I skolen – især grundskolen P1-P6 – og forældre forventes at møde op til arrangementer, som her kalenderår-afslutnings elev-optræden og koncert på en større katolsk skole med thailandsk læseplan og helt overvejende thailandske elever.

Elevkoncert på EP-skole i forbindelse med "Fars Dag".

Elevkoncert på en af de dyreste internationale skoler i Bangkok.

Er du kun midlertidigt i Thailand i forbindelse med arbejde eller udstationering, vil en international skole være det rette valg til dit barn eller børn – uanset alder – især hvis du flytter videre rundt i Verden eller tilbage til Danmark.

Dansk sprog og videre skolegang i Danmark

Et stort spørgsmål for os danskere er det danske sprog. Hvor vigtigt er det, at et dansker-barn lærer at tale dansk? Det bliver så et tredje sprog ud over thailandsk og engelsk, og ofte et sprog, som skal læres i hjemmet.

Foreningen Danes Worldwide har dog nogle danske online kurser og sprog-sommerskole i Danmark, samt supplerende danskundervisning i Bangkok.

Et andet stort spørgsmål er, hvad er – eller bliver – barnets tilknytning til Danmark, hvis man er fastboende i Thailand, og hvor vigtigt er sproget i den forbindelse?

For min datters vedkommende, var dansk oprindeligt ret uvæsentligt, da hun er født i udlandet og jeg ikke er gift med min kæreste – hun blev altså født udenfor ægteskab – så min datter kunne ikke opnå dansk indfødsret. Dansk sprog var ikke noget, der ville have særlig betydning fremadrettet for hendes muligheder, hvorfor jeg fravalgte det til fordel for engelsk. Dette ændrede sig imidlertid med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen "Genovese mod Malta" i 2011 om forskelsbehandling, hvilket Danmark efterfølgende rettede ind efter. 5 år senere kunne min datter få dansk statsborgerskab. I dag kan alle børn født i udlandet med bare én dansk forælder og uanset ægteskabs-status få dansk indfødsret fra fødslen.

Hvis man er født i udlandet og ikke er bosiddende i Danmark, taber man imidlertid sit danske statsborgerskab, når man fylder 22 år, med mindre man husker at søge om det inden. Det gælder også, hvis man senere er flyttet og blevet bosiddende i Danmark. Man skal dog være fyldt 21 år, før man kan søge, og man skal desuden dokumentere forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, hvilket kan være omkring 1 års samlet ophold i Danmark.

Derfor kan gymnasie eller et højskole-år i Danmark have stor betydning for – om ikke andet, så – at kunne beholde sit danske pas. Er det danske sprog ufuldkomment, kan det nok være svært, at gennemføre dansk gymnasie, men man kan i stedet vælge en engelsksproget løsning, både for højskole og for gymnasie. Sidstnævnte vil ofte blive IB, som står for International Baccalaureate, der er et Diploma Programme (DP).

IB regnes også som bedre end tilsvarende Cambridge A-level. En del børn i thailandske Cambridge IGCSE-skoler fortsætter i stedet med IB, fremfor at fuldføre A-level i Cambridge-skolen.

Gymnasie i Danmark er altså en oplagt mulighed for både god uddannelse og bevarelse af statsborgerskab. Adskillige danske gymnasier har tillige det 2-årige IB diplom-program på engelsk, nogle også med kostskole.

Hvis den unge ikke er helt kvalificeret til IB, kan der begyndes i en pre-IB forberedelsesklasse, hvorved uddannelsen så bliver 3-årig. Pre-IB kan være en løsning, hvis karaktergennemsnittet ikke er højt nok eller eleven for eksempel kommer fra thailandsk M3.

Skole er gratis i Danmark, men opholdet koster noget, hvad enten det være sig hos familie eller på kostskole. Når barnet fylder 18 år – hvilket ofte vil være i det andet IB-år – kan der søges om SU (Statens Uddannelsesstøtte).

Hvis man regner økonomi med ind, så bliver der tale om opholdsudgifter, for eksempel på kostskole, og lommepenge samt rejomkostninger. Kostskoleophold koster typisk omkring 4.000 kroner om måneden, men kan visse steder blive nedsat, afhængigt af forældrenes dokumenterede indtægt. Privat ophold koster nok også noget, så hvis der regnes med kostskolepris for 10 måneder, bliver det 40.000 kroner plus lommepenge og udgifter i ferieperioder, hvor de fleste kostskoler lukker. Med rejseudgifter bliver det nemt mellem 70.000 og 100.000 kroner det første år, eller indtil den unge er berettiget til SU.

Vælges et års højskoleophold i stedet for gymnasie, så løber omkostningen op i noget tilsvarende.

Summa sumarum

Summa sumarum, så valgte min datter IB og med 100.000 kroner i omkostning for det første år – svarende til omkring 500.000 baht – så mine udgifter, med de allerede afholdte 4.5 millioner baht, endte på de anslåede 5 millioner baht indtil det fyldte 18. år.

Havde vi ikke haft mulighed for at tilvælge Danmark som gymnasie – hvilket for os skyldtes EU-dommen – ville en løsning være Cambridge A-level i Thailand, hvilket ville koste et sted mellem 700.000 og 1 million baht mere, hvis vi undgik de dyreste skoler, hvor det kan løbe op omkring 2,5 millioner baht plus eventuelt kostskoleophold. Til gengæld ville Europa-rejsen nok have været fravalgt, da den var baseret på dansk rejsepas i stedet for visum.

Der er dog også mulighed for IB-skole i Bangkok. En mere beskeden løsning er naturligvis thailandsk gymnasie, M4-M6, som giver adgang til i hvert fald thailandske universiteter.

Hvis du har erfaringer at dele med andre danskere eller spørgsmål, så vær velkommen til at kommentere i tråden i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, link under artiklen.

Du kan kommentere denne artikel, hvis du er medlem af Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, ved at klikke her.



Aktuelt…

Thailandsk Halloween
Er du parat til at møde alskens uhyggelige skabninger natten før allehelgensdag?
For os danskere er Halloween en relativ ny tradition – selv om den stammer fra vores egen fortid – ligeså for thailænderne, hvis ”Festen for de døde” og spøgelses-ritualer passer perfekt til adoption af den vestlige fest, den 31. oktober.

Når faste og regntid slutter, vokser der penge på træerne
Fasten varer tre måneder og afslutningen er en festdag. Det er også en festperiode med traditionel dans og offer til templerne, hvor kutyme er, at der danses tre gange rundt om templet til musik fra trommer og andre instrumenter, samt bringes pengeofre – ofte som pengetræer – og disse gaver kan være ganske anseelige beløb.

Helligdage, højtider og alkohol
Thailand fejrer en række nationale helligdage med relation til kulter, religion og kongehus. Offentlige institutioner og banker er normalt lukket på disse helligdage. På religiøse helligdage, såkaldte Buddha-dage, sælges der ikke spiritus, så barer og natteliv er lukket.

Seneste tilføjelser…

Thailandsk Halloween
Er du parat til at møde alskens uhyggelige skabninger natten før allehelgensdag?
For os danskere er Halloween en relativ ny tradition – selv om den stammer fra vores egen fortid – ligeså for thailænderne, hvis ”Festen for de døde” og spøgelses-ritualer passer perfekt til adoption af den vestlige fest, den 31. oktober.

Samui som bopæl
Kunne du forstille dig, at bo på Bornholm, hvis der var sommer hele året?
Den tropeø, som jeg har valg at bo på, Koh Samui i Thailandsbugten, kan faktisk godt sammenlignes med Bornholm: Same-same but different.
Er man upåvirkelig af økuller – tilstand af uro, frustration og irritation fremkaldt af længere tids ophold på en mindre ø – opfylder øen faktisk alle de basale behov: Velkommen til paradis.

Bangkok 2025
En fotohistorie om et kort besøg i kongerigets hovedstad, men en anelse mere end “one night in Bangkok”...
Der blandt andet fotos fra Asiatique, ØKs gamle varehuse ved Chao Phraya-floden, og Wat Saket, også kendt som Golden Mount-templet.

Hvor skal man bo
Hvis du kommer til Thailand for at arbejde, er valget nemt: Du skal naturligvis bo i nærheden af dit arbejde. Men flytter du herned som livsnyder eller pensionist, er der både et stort udvalg af mulige stæder at slå sig ned og flere faktorer, som spiller med ind. Du kan få lidt input her, men husk, at vi er alle forskellige, så hvad jeg og andre syntes er paradis, er måske ikke tilsvarende for dig.

The Beach og The Hippie Trail
Kender du romanen eller filmen The Beach? Handlingen foregår på en hemmelig ø med et backpacker-kollektiv blandt Koh Samuis såkaldte 80 søstre – de omkringliggende øer i Bandon-bugten og Ang Thong Marineparken – en paradisø uanfægtet af turisme. Findes noget lignende i virkeligheden?

Det gælder om at være på god fod med ånderne
Der er meget at fortæller om thailandske ånder og spøgelser, blandt andet hvorfor de foretrækker rød Fanta, og hvorfor nogle feminine ånder i træer har en forkærlighed for fine kjoler, og ikke at forglemme vejsidespøgelser. Der skal også en ceremoni med helst en åndemaner – altså shaman – til, for at opnå en ordentlig åndehus indvielse, herunder lokke eller jage de luftige skabninger ind i deres nye huse. Alt det og mere til, kan du læse en smule om her.

Lidt om thailandske navne
Når du kommer til Thailand vil du opleve, at de fleste har meget korte navne, helt ned til en enkelt stavelse som Lek, Nit eller Noi. Alle tre navne betyder for øvrigt ”lille”. Det stammer fra gammel tid, hvor thailændere oprindeligt kun brugte korte fornavne. Der var nemlig ingen klaner i det gamle Thailand, og derfor var der ikke behov for identificerende familienavne.

Hvis du vil have lidt selskab med hjem fra nattelivet
Det er ikke alle udlændinge i Thailand, som er i et fast forhold. Nogle foretrækker at bo alene – eventuelt have en husholder (house keeper) eller lidt rengøringshjælp – og ellers finde uforpligtende selskab, når behovet melder sig. Hvordan det kan fungere, kan du læse lidt mere om her.

Et godt råd til Danmarks-farende
Amazing Thailand-historier har jeg mange af, men denne her – om de lækre uimodståelige, 5-stjernede dybstegte gourmet-insekter – er så en af de lidt mere prekære og nærmere "amazing Denmark", selv om den begyndte fremragende og heldigvis også fik en god slutning.

Farang
Du er uden tvivl stødt på ordet 'farang' – på Isaan-dialekt udtalt som falang, da laoter ikke kan udtale 'R' – det er det, vi vesterlændinge bliver kaldt hernede i Sydøstasien. Jeg fik i sin tid fortalt to historier om, hvordan udtrykket opstod, og fandt senere frem til en tredje, som nok er det korrekte ophav...

Hvordan har du det for øvrigt med at blive kaldt farang, føler du, at det er racistisk?

Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land…