SameSame-ButDifferent.dk
   ≡ 
Adressen er nem at huske: ssbd.dk – klik ind på siden, for Thailands-viden...

Historie og kultur:

Thailands første sporveje

25. marts 2023


Hua Lamphong Station, Bangkoks legendariske banegårdshal fra 1916. Fra denne station udgik også den første og i øvrigt danskejede privatbane allerede i 1893.
(Eget foto.)

Den 26. marts 1896 startede Thailands Statsbaner med at operere den første togstrækning, hvilket årligt fejres med special togtur fra Bangkoks legendariske hovedbanegård, Hua Lamphong, op til den gamle hovedstad, Ayutthaya. Men faktisk var ruten til Nakhon Ratchasima, som senere blev den fulde strækning, ikke nationens første jernbane, den første åbnede nemlig allerede i 1893.


Et af de specielle damptog der kører fra Hua Lamphong til Ayutthaya flere gange om året.
(Foto lånt fra avisen The Nation Thailand)

Ofte er jernbanehistorie i fjerne lande proportionalt med briternes kolonisering. I imperiets kolonier blev der tidligt anlagt jernbaner og sporene standsede ofte ved grænsen til det britiske domæne. Thailand blev imidlertid aldrig koloniseret, men der var britisk indflydelse i landet, så det var et britisk selskab, der begyndte at bygge jernbanestrækningen fra Bangkok op til Ayutthaya i 1891. De var imidlertid langsommelige og opgav at fuldføre opgaven.

Heldigvis var der andre, der kunne tage over, nemlig firmaet Andersen & Company. Navnet "Andersen" lyder dansk og det er det så sandelig også. Hans Niels Andersen var faglært skibsbygger fra Nakskov, men stak til søs i en ung alder og kom til Bangkok i 1876. I 1884 fik han stilling som kaptajn på det siamesiske skib Thom Kramon, der sejlede teaktræ til Europa. Erfaringen fra handelslivet fik H.N. Andersen til at stifte sit eget firma samme år. Det voksede senere til Aktieselskabet Det Østasiatiske Kompagni (ØK) i 1897 og blev med tiden til Skandinaviens største selskab.


Andreas du Plessis de Richelieu.
Foto: Emil Hohlenberg (1841-1901), Wikimedia Commons/Det Kgl. Bibliotek.

Tilbage i slutningen af 1800-tallet var flere danskere aktive i, at modernisere og anlægge sporveje i Siam, som Thailand hed den gang. Blandt dem var en af Andersens senere bestyrelsesmedlemmer i ØK, admiral Andreas du Plessis de Richelieu, som trods det franskklingende navn var en pæredansk præstesøn fra Aabenraa. Richelieu gennemgik Søværnets Reserveløjtnantsskole og sejlede efterfølgende i dansk dampskibsfart. I 1875 lykkedes det ham at få et introduktionsbrev fra kong Christian IX til den siamesiske kong Chulalongkorn (Rama V), som var interesseret i at reformere og modernisere riget efter moderne europæiske principper.


Kong Chulalongkorn, Rama V.

Richelieu endte med at blive ikke blot den siamesiske konges vigtigste udenlandske rådgiver, men avancerede tillige i 1890 til admiral for flåden og blev tilmed marineminister fra 1899 til 1902, hvor han på grund af malaria måtte vende hjem til Danmark. Her blev han dansk viceadmiral. Faktisk var det enestående, at en udlænding både blev øverstbefalende for Den Kongelige Siamesiske Flåde og minister.


Andreas du Plessis de Richelieu sammen med to siamesiske prinser i 1883.
Foto. Godsejer A. Hastrup v. familien Hastrup.

I 1887 fik Richelieu skaffet sig en kongelig bevilling til at anlægge og drive den første sporvognslinje i Bangkok på en 50-årig koncession. Den voksede hurtigt til flere linjer, så allerede i 1894 blev sporvogns-ponyerne afløst af elektrificerede vogne, fem år tidligere end den første elektriske sporvogn kørte i Danmark.


Indvielse af den første elektriske sporvogn i Bangkok i 1884, under overværelse af kong Chulalongkorn.
(Foto: National Archive of Thailand)

Den første sporvognslinje gik mellem Grand Palace og Bangkoks havn.

Sporvogne i en af Bangkoks gader.
(Foto: Bangkok Folk Museum)

Sporvejsselskabets værkstedshal.

Et amerikansk selskab skulle på den tid forsyne Bangkok med elektricitet, men fejlede i udførelse opgaven. Det kunne Richelieu og hans elektriske sporvogne også klare. Han stiftede derfor The Siam Electricity Company Limited i 1898. Selskabet havde elværk i Bangkok og hovedkontor på Palægade i København.


Et af de første elværker i Bangkok i slutningen af 1800-tallet.

Siam Electricity Company limited's kontor i Bangkok.

Både sporvognslinjerne, som voksede under direktion af den danske ingeniør Aage Westenholz – morbror til Karen Blixen og medejer af Karen Coffee Company Ltd. – og elektricitets-selskabet blev succesfulde forretninger. Sporvognsdriften fortsatte helt til 1968. El-selskabet skiftede i 1939 navn til Thailand Electricity Corporation Company Ltd. – det var dengang Siam skiftede navn til Thailand. Koncessionen løb ud i 1950, hvorefter selskabet blev thailandsk ejet. Det forsyner stadig hovedstaden med el, men nu under navnet MEA, Metropolitan Electricity Authority.


Aage Westenholz, den danske ingeniør, der som direktør gjorde sporvejsselskabet til en succesfuld forretning.

Efter kong Chulalongkorns besøg i Europa i 1886, hvor han rejste med tog og blev introduceret til begrebet jernbaneledelse, besluttede han at etablere en jernbane i Siam. Kongen forudså, at en jernbanelinje fra Bangkok til Samut Prakan – en tidligere hollandsk handelsstation og senere Siams befæstede havn, i dag en forstad til Bangkok – ville bidrage meget til landets økonomiske formåen. Kongen tilbød en 20-årig koncession til Richelieu, som stiftede selskabet The Paknam Railway Co. Ltd. sammen sin bror, Louis de Richelieu, og en britisk navigatør, Alfred John Loftus. Det danske selskab begyndte anlægsarbejdet i juli i 1891. I april 1893 stod jernbanen færdig og blev den eneste privatejede jernbane i landet. Den blev hurtig populær og en lukrativ forretning for de danske Richelieu-brødre. Banen var i drift indtil 1959, hvor den blev udkonkurreret af biler og busser. Det nedlagte baneterræn blev efterfølgende til en forlængelse af Rama IV Road, der var Siams første egentlige vej.

Klik/tryk på billede for stor visning, brug < Tilbage for normal.
Kort fra 1937 over Paknam Railway-privatbanen, kortet viser tillige sporvognslinjer.
(Dick van der Spek)

Elefanter blev anvendt som trækkraft, for at få materialer frem til jernbanebyggeriet.
(Foto: Museum Østjylland)

Dele af jernbanen gik gennem jungle.
(Foto: Museum Østjylland)

Åbningsceremoni for Paknam-jernbanen.

Efter anlægget af banen til Samut Prakan, fuldførte Andersen & Company statens jernbaneprojekt til Nakhon Ratchasima i 1897 og overvågede tillige driften af den første del-strækning, ruten mellem Bangkok og Ayutthaya, der åbnede i 1896. Så i Thailand var det danskere og danske ingeniører, der stod for anlæg og drift af såvel de første sporveje, som elektricitetsforsyning.


Bygning af jernbanen til Ayutthaya og Nakhon Ratchasima, byggematerialer er opmagasineret til venstre, ved siden af banelegemet.
(Foto: Museum Østjylland)

Indvielsesceremoni i Ayutthaya, den 26. marts 1896.

Thailandske jernbanespor er for øvrigt såkaldt "Meter Gauge" (meterspor). Det vil sige, at der er 1.000 mm. mellem sporene, hvilket er smalsporsbane. Normalt er jernbaner "standard gauge" (normalspor) med sporbrede på 1.435 mm. Omkring 60 procent af verdens jernbaner er med normalsporbredde.


Hans Niels Andersen og Andreas du Plessis Rechelieu i 1932, ØK-tiden.
Fotograf ukendt, Wikimedia Commons/Det Kgl. Bibliotek.

Jeg har anvendt Topaz-AI til at forbedre de historiske fotografier, ved at fjerne støj (grums/korn).
Historiske fotos uden kreditering er af ukendt oprindelse.


Du kan kommentere denne artikel, hvis du er medlem af Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, ved at klikke her.



Aktuelt…

Seneste tilføjelser…

Du kan følge andre danske i Facebook-gruppen Dansk og bor i Thailand, hvor du også kan kommentere og selv starte en tråd, hvis du bor i Thailand, påtænker at bosætte dig der, eller er trækfugl og opholder dig en del af året i Smilenes Land

 280

Alle artikler og fotos er af Per Meistrup, med mindre andet er angivet.
✉ Kontakt Per Meistrup
SameSame-ButDifferent.dk
© 2025 All content is subject to copyright.
© 2025 Alle rettigheder forbeholdes.
Denne side bruger kun nødvendige cookies og gemmer ingen data.
© Power Media Production - version:22-09-2025.